Hans Tausens Kirke & Kirken i Ørestad
Foredrag om angst
Torsdag den 28. oktober kl. 19.30
Studenterpræsterne på inviterer til foredrag om angst ved ph.d. i nordisk litteratur, Markus Floris Christensen.
For Markus er angst ikke blot et biomedicinsk fænomen, men også en kilde til litterær skabelse, og til dette foredrag vil han blandt andet gøre os klogere på, hvordan litteraturforskningen på sigt kan være med til at præge angstforskningen.
Dørene åbner på 19.30 og tilmelding sker via vores hjemmeside: https://studenterpraesternekbh.dk/events/angstens-formforvandlinger/?occurrence=2021-10-28
Babysalmesang
Nu starter babysalmesang i Hans Tausens Kirke og i Kirken i Ørestad.
Improteater
Har du drømt om at være Jesus...
...Judas, Jomfru Maria eller Pontius Pilatus?
Nu kan du prøve det i virkeligheden! Over 8 søndage i efteråret spiller vi improteater i Hans Tausens Kirke,hvor vi improviserer over Bibelens fortællinger og personer.
Vi leger og bruger vores fantasi - indlever os i bibelfigurerne, så de bliver mere velkendte, dagligdags, menneskelige. Ved at lade dem udfolde sig i Føtex, på Christiansborg, hjemme foran tv-apparatet osv. undersøger vi, hvordan Bibelen kan give mening i vore dage.
Improteater er for alle og enhver - du behøver ingen erfaring med at stå på en scene - og vi kommer til at grine en hel masse undervejs.
Underviseren, Torben Stig Hansen fra Improimperiet, sørger for kompetent træning i trygge rammer.
8 søndage kl. 19-21 med start 31. oktober. Pris 150 kr. for alle 8 søndage.
Tilmelding sker ved at indbetale 150 kr. via MobilePay til Torben på 40 54 47 05. Husk at skrive "Improteater i kirken" i kommentarfeltet.
Har du spørgsmål til workshoppen,
så ring eller skriv til Torben på 40 54 47 05.
JOHNNY CASH
Et multishow om livets vilkår torsdag den 4. november kl. 19.00
Kirken i Ørestad byder indenfor til en underholdende og inspirerende aften med musikken i fokus.
Johnny Cash har gået sin sejrsgang verden over og denne aften skal vi - udover at høre nogle af hans største hits - søge ned i teksterne og lære manden bagved lidt bedre at kende.
Der er gratis entré og der vil blive serveret vin og snacks i pausen
Tirsdagsfællesskab i Hans Tausens Kirke
Tirsdag den 9. november kl. 13.30
Kom forbi i Hans Tausens Kirke og nyd efteråret i hyggelige rammer.
Vi vil drikke kaffe, spise kage og spille banko med små præmier.
Pladerne koster en flad 10'er og gælder til alle spil og tilmelding er ikke nødvendig.
Vi glæder os til at se jer.
MORGENSANG FOR ALLE
Efter i flere år, at have lagt øre til forskellige menneskers ønske om mere fællessang ud over den,
som tilbydes hver søndag i Hans Tausens Kirke, vil det i efteråret blive muligt at deltage i
MORGENSANG for alle, der har lyst at synge.
Vi mødes i kirken onsdag den 10. november kl. 10, og vi synger hver den 2. og 4. onsdag i måneden kl. 10.
Vi bruger både højskolesangbog og salmebog.
Vel mødt!
Britta Bugge Madsen
Følg os på de sociale medier:facebook.com/islandsbryggessognfacebook.com/nykirkeYouTube |